Er der brug for Fairdig?

Er der brug for Fairdig?

Når man starter en virksomhed, bliver man ofte konfronteret med spørgsmål om Business Model Canvas, markedsanalyse, målgruppebehov og lignende business-lingo. Ofte er svaret bare: ”Vi gør det, fordi vi synes, det er vigtigt”. Men er det godt nok?

I marts 2016 gik Fairdig i luften, og i august kom vores første retter på markedet. Vores arme er for Businesslængst kommet ned igen, da vi har travlt med at røre i de kødfri gryder. Men det er svært at holde dem dernede. For det er mega fedt at have startet en virksomhed – især når folk tager så godt imod ens produkter, som vi har oplevet det med Fairdig. Vi brænder for vores koncept, og det betyder utrolig meget for os, at vi ikke er de eneste, der synes, at det er vigtigt, det, vi har gang i.

Når alt kommer til alt, er Fairdig dog en virksomhed, og det
er der jo i grunden mange virksomheder, der er. Virksomheder med forskellige idealer, produkter, strategier og medarbejdere. Så hvorfor laver vi endnu én? Er der brug for Fairdig?

Når idealismen passer til modellerne

Én ting, der er træls ved at starte en virksomhed, er, at man møder rigtig mange forretningsfolk, der har fundet løsningen. De har selv været der, hvor man er nu, og de har fundet tre bullets, der kort og godt beskriver, hvordan de fik al den succes, de har nu. De har tre gode råd til den nye iværksætter og en bog om Business Model Canvas, og så er det ellers bare at gå i gang.

Før vi begynder at lyde alt for mavesure, vil vi dog gerne lige understrege, at Business Model Canvas er en super god model til at strukturere sine tanker om forretningen. Vi vil også skynde os at sige, at vi har fået mega mange gode råd og mødt rigtig mange søde forretningsfolk, som har hjulpet os enormt meget i opstarten.

Så hvad er problemet? Pskaermbillede-2016-10-24-kl-09-27-40roblemet er, at virksomheder som oftest er startet som en ide (eller i vores tilfælde: en Facebook-side). Og den ide, synes man oftest selv, er rigtig god. Det er jo derfor, at man har forfulgt den og startet en virksomhed. Det er så først bagefter, at alle de gode strukturerede og strategiske tanker begynder at indfinde sig.

For nogle virksomheder overtager strategierne, og den gode ide ryger i baggrunden. For andre fylder den gode ide så meget, at man glemmer at lægge en strategi for, hvordan ideen bedst kan spire og vokse sig stor og flot.

Og så er der virksomheder, der bare er helt vildt heldige: Deres gode ide passer lige til på en prik til de aktuelle markedsanalyser og målgruppebehov. Sådan har vi det i Fairdig!

Hurtigt, nemt og sundt

Den gode ide bag Fairdig er, at det må være muligt at stå på klimabremsen, uden at vi hver især skal gøre os store ofre i forhold til livskvalitet, madglæde og daglige vaner. Derfor præsenterer vi en ret, der smager godt og gør det nemt at leve klimavenligt. Vi går ind for, at vi alle hver især bør gøre vores bedste for at minimere vores madspild, forurening, CO2-udledning og andre klimabelastende vaner. Men vi forstår også godt, at det kan være rigtig svært for mange mennesker at starte. Og det kan være helt uoverskueligt at vurdere, hvornår man har gjort nok.

Derfor siger co2_termometer_rettet_jpgvi: Du kan aldrig gøre nok, og det er helt okay. Men du bliver også nødt til at starte et sted! Vi synes, at maden er et godt sted at starte. Vi danskere spiser nemlig mange klimabelastende fødevarer i vores almindelige kost. Måske vil det være nemmere for os at spise mere klimavenligt, hvis vi har nemt ved at finde klimavenlig mad, der smager godt? Det tror vi på hos Fairdig!

Vi danskere vil også gerne spise et måltid, der er let at lave. Næsten halvdelen af os bruger under en halv time på at lave mad på en almindelig hverdag. Så er der mere tid til det sociale samvær, og det kan vi godt lide hos Fairdig!

Glæden ved hurtig mad stiller dog krav til færdigretterne. Vi danskere vil jo stadigvæk gerne have mad, der smager godt og er lavet på gode råvarer. Derfor er Fairdigs retter fulde af smag og økologiske, naturlige råvarer! Og vi danskere skal jo også gerne have en vis mængde grøntsager og den rette næring. Som danskere går vi nemlig op i vores sundhed og i at få vores proteiner. Derfor er der masser af mærkningsordninger, der kan pege os i retning af de gode produkter. Og derfor har Fairdigs retter nøglehulsmærket!

Ja, det er der

Så Fairdig er altså klimavenlige retter, der er nemme, hurtige og sunde (debatten om, hvad ”sundhed” er for en størrelse, tager vi en anden gang). Det er derfor strategisk en rigtig god ide at markedsføre vores produkt nu: Fairdig opfylder nemlig et markedsbehov, og vores produkt rammer lige ind i en trend.

Men, men, men: Hos Fairdig synes vi dybest bare, at vi har en rigtig god ide! Og vi bliver ved med at synes, at den er vigtig, uanset hvad der kommer efter Business Model Canvas.

Få fingrene i Fairdigs økologiske, plantebaserede og indisk-inspirerede simregryde med masala på nemlig.com